Mikrogrønt

Hvad er mikrogrønt?


Mikrogrønt er små planter, som bliver høstet meget tidligt. Mikrogrønt kan betragtes som krydderurter, der udover at være fulde af smag og vitaminer også kan pynte maden. De bliver ofte brugt som pynt til madretter for at give et mere æstetisk udtryk til retten, men bliver i stigende grad brugt som en reel ingrediens i retter. Det kan de, fordi de er så fyldt med smag og friskhed.

Mikrogrønt anses som en superfood, på grund af den høje mængde af næringsstoffer. Faktisk siges det, at mikrogrønt indeholder op mod 40 procent mere næring end de færdigvoksede grønsager. Heriblandt folinsyre, antioxidanter, magnesium, kalium, folat, aminosyrer samt A, B, C, D og E-vitaminer, så ikke nok med den gode smag er de også enormt sunde.

Spirer eller mikrogrønt?

Mikrogrønt er ikke spirer, selvom forskellene kan være små. Spirer, som f.eks. bønnespirer bliver dyrket i en beholder hvor de ligger løst. De bliver skyllet flere gange om dagen, og til sidst drænet. Man spiser hele spiren med roden, og ofte også frøskallen.
Mikrogrønt høstes derimod så det kun er stilken, og bladene man spiser.

Fakta

  • 40% mere næring
  • Højt vitaminindhold
  • Kraftig smag